Prisvindende, økologisk og halvfast ost lagret til perfektion i nedlagt kalkgrube
Fuldmåneostene lagres i Hjerm Kalkgrube, og under det cirka syv måneder lange underjordiske ophold udvikler ostene en overflade, der fører tankerne over på månens overflade. Der er bakker og dale, foldninger og kratere, som dog for ostenes vedkommende hverken skyldes meteornedslag eller vulkansk aktivitet. Til gengæld dækkes overfladen under lagringen af snehvidt månestøv (hvidskimmel). Smagen er enorm kompleks, og den udprægede fedme holdes i balance af en syrlighed. Læg dertil de begyndende krystaller, der sætter prikken over i’et.
Fulmåneost havde verdenspremiere på International Food Contest i 2019, hvor den vandt den prestigefyldte Gourmetpris. Dommerpanelet ledsagede prisen med ordene:
‘Ostekunst i verdensklasse / Noget helt specielt / Kongerigets smukkeste, mest vilde, dragende og dramatiske skimmelskorpe / Næse af ammoniak, dyr, fugtig kælder/grotte og friske svampe fra skorpen, og i munden nødder, smør og kittens skarpe syrlighed som kontrast til den drøje fedme – en sikker vinder.’
Ingredienser
Næringsværdi/100g:
Energi: 1614 kJ/389 kcal
Fedt: 33 g
heraf mættede fedtsyrer: 21 g
Kulhydrat: 0,1 g
heraf sukkerarter: 0,1 g
Protein: 23 g
Salt: 2,10 g